Pinterest Twitter Youtube Facebook Facebook Alt Instagram Mail RS Close Arrow Right Small Arrow Right Small Arrow Left Arrow Left Carret down Carret Left Carret Right Search Burger color Star Store Pin

Aurélien Jacob, Nono for de nærmeste

19.12.2018

Aurélien Jacob er uundgåelig figur inden for surf i Bretagne. Han er ikke født her, men er han redet med bølgen fra Biscayabugten til Armor-kysten i Bretagne. Han går ind for ekstrem sport, er en dygtig surfer, en lystig fyr og international helt, og så er han også surf-underviser. Aurel bruger meget af sin tid til havet, hvad enten den er rolig eller i oprør. Han har været i Indonesien med sine venner Ronan og Ewen for at optage en eventyrfilm: Des Iles Usions (ordspil med ”desillusion”), han fortæller os om den og forklarer os handlingen i det nye projekt. Her er første del af en lang telefonsamtale…

“Kan du præsentere dig i store træk?
Ja, øh, jeg er født i den østlige del af Frankrig og takket være min far, som er ved militæret, har vi rejst meget, blandt andet til Guyana og La Réunion. Det er der, jeg begyndte at surfe, da jeg var 8 år. Derefter kom vi til Bretagne i 1995, da jeg skulle starte i sjette klasse. Jeg har rejst en del siden, men jeg har virkelig slået mig ned her. Jeg har boet i Bretagnes fire departementer. Så nu jeg har surfet i 22 år, især i Bretagne.”

“Hvordan begyndte du at surfe?
Min far er triatlet, så da vi var små med min bror tog han os ofte med i svømmehallen. I Guyana tilbragte vi meget af tiden på stranden, og på La Réunion boede vi ved siden af et surf spot. Jeg lagde straks mærke til, at der var en flok lysehårede unger i forskolen, der altid var sammen, det var surfere. De var allerede medlemmer af en klub, så det var nemt at slutte sig til dem og tage et begynderkursus. Vi legede i bølgerne med små body-boards, og det var simpelthen en åbenbaring den dag, hvor min surf-træner gav mig en rigtig surfboard og jeg tog min første bølge, mens jeg lå på brættet. Og så plagede jeg mine forældre for komme derhen, så snart jeg ikke var i skole. Når du har fået smag for det, kan du slet ikke undvære det. Bagefter er min far blevet forflyttet til Bretagne, og selv om surf ikke er helt så udviklet har, både hvad medier og infrastrukturer angår, så er der dog mange surf skoler og klubber. På trods af at det er koldt og man skal have våddragt på, så har det været nemt af fortsætte denne passion.”

“Surf i Bretagne, er det specielt? Hvad er de karakteristiske træk for området?
Bretagne, det er en kyststrækning på 2800 kilometer, med mange bugter og klippefremspring, med en nordkyst som den Engelske Kanal, en vestkyst som Atlanterhavet og en sydkyst som Biscayabugten. Vi ligger ret højt i Atlanterhavet, hvad der betyder, at vi har mange vandrende lavtryk. Det er ret vanskeligt med tidevande, strømme og sten, både for fiskeri, sejlsport og surf. Det er lige så morsomt som den meget lige franske kyststrækning, men her i Bretagne er der systematisk udsatte spots, spots der bliver fyldt med vandmasser, når bølgerne er for høje eller når vinden ikke er i den rigtige retning, hvad der giver nogle urolige bølger. Bretagne, det er ret specielt i forhold til resten af Frankrig, i den forstand at man kan surfe næsten hele året rundt, hvis man kender spottene og de karakteristiske træk godt: Vandstand, ebbe og flod , strøm, bølgernes og vindens retning. Jo længere man tager sydpå i Frankrig, jo mere kommer kysten til at ligne en flot motorvej. Det betyder, at hvis vinden og forholdene ikke er så gode, så kan man ikke surfe, man laver noget andet. Jeg overdriver selvfølgelig, men der er noget om det. Hvis man er parat til at køre nogle kilometer i Bretagne, så kan man altid finde en bølge, der er acceptabel, og kaste sig ud i den.”

“Man søger efter en bølge hver eneste dag…
Ja, sådan er det… Til gengæld er bretonske surferes CO2-fodaftryk positivt (Smil.) I dag er jeg for eksempel i Lorient og jeg tager op til Loquirec,der er to timers kørsel. I morgen formiddag vil jeg tage fotos af en hemmelig spot, dernæst tager jeg op til det samme sted… Du bruger mere tid på vejen end med at surfe. Hvad bølgernes kvalitet angår, er det derimod ret exceptionelt…”

“Det at ride på meget forskellige bølger, har det givet dig mulighed for at tilpasse dig uden de store problemer, når du rejser?
Ja, der er rigtigt. Jeg kan ikke lide at sammenligne, men Baskerlandet har klippebølger, kysten ved Les Landes har mange sand-spots ligesom det meste af Atlanterhavskysten; i Bretagne har vi også sand-spots, som kaldes ‘beach break’, men vi har også mange næs og mange ‘reef’-spots [spots med klipper-ndlr], mange af dem er klassiske med bølger, der er lange og udvikler sig normalt. Vi har også mange bølger af typen ‘slab’, det er mere dynamiske bølger, de er mere farlige, ved foden af klipper, med meget lidt vand. Det er meget tekniske bølger. Det betyder, at når du rejser og du kommer til bølger, der bevæger sig hen over koralrev, så er du ikke nær så betænkelig, fordi du allerede har surfet på klippebølger. Du ved, hvad der venter dig. Jeg har under alle omstændigheder lært at surfe på spots med klipper og koralrev, så da jeg kom til Bretagne, f.eks. til en konkurrence, når der var mere dybe og mere voldsomme bølger, så var jeg mere afslappet, mindre imponeret end de andre, det er klart.

“Du har været på en ret særlig rejse med dine venner Ewen og Ronan, I har optaget en film, Des Îles Usions, som er meget imponerende. Kan du fortælle os lidt og det projekt?
Des Îles Usions, det er et projekt af tre byboere, som lever i harmoni med ”samfundet”, med den komfort som samfundet kan give. Det er f.eks. nemt at tage sin bil og køre ud at surfe og til bageren. Jeg mener, at man hurtigt kan finde noget at spise, sove godt om natten for at være frisk næste morgen ved solopgang. På samme måde anses surfing for at være en cool sport, men det er meget fysisk krævende, og det at have en god livskvalitet giver dig mulighed for at være i god form og surfe godt. Des’iles’usions, det handlede om at se, om vi tre kunne leve uden for samfundet på en øde, føle os lige så godt tilpas og finde ud af at leve på egen hånd, alt imens vi surfede. Vi har udarbejdet projektet, vi har bedt vores sponsorer om at hjælpe os (mange tak til dem, deres navne er på sitet) med at tage til Indonesien, med 120 kg materialer, solceller, undervands-jagtgeværer, surfbrætter m.m. Det tog os en måned at finde en øde ø. Det er meget svært at finde en øde ø, hvor der overhovedet ingen mennesker er og med gode bølger. Det er ikke den lokale befolkning, der glæder sig over bølgerne, men udenlandske surfere. Vi har fundet en ø med to bølger, en højre og en venstre, og målsætningen var at overleve så længe som muligt. Der er der, navnet stammer fra Des Îles Usions (udtales ”desillusioner” på fransk), vi ville blive 40 dage og 40 nætter. Vi har bedt en fisker, der var to timers sejlads derfra, om at sætte os af Men efter 23 dage var vi fuldstændig udmattede. Og selv om det er lykkedes os at få lidt tid til at surfe, så tilbragte vi dagen med at lede efter træ, holde ilden levende, grave et hul for at finde vand, rense den, slås med vejrforholdene, regn og tordenvejr og især at finde mad og tilberede det, uden at forglemme at blive ved med at være ved godt helbred.”

Posca-anbefaling
Se de underlag, som Aurélien Jacob bruger
Se de andre artikler