Pinterest Twitter Youtube Facebook Facebook Alt Instagram Mail RS Close Arrow Right Small Arrow Right Small Arrow Left Arrow Left Carret down Carret Left Carret Right Search Burger color Star Store Pin

Historie og værdier

POSCA, et ikonisk mærke

I 30 år har POSCA-mærket ledsaget kreation i alle afskygninger i hele verden.

Allerede i starten af 80’erne, havde POSCA tuscher stor succes i kunstner fællesskaber med udspring i bykultur, og især Graffiti-fællesskabet.
Graffiti-malere har meget hurtigt taget denne tusch til sig, da den svarede nøjagtigt til deres forventninger: Praktisk og effektiv, ideel for altid at have maling lige ved hånden og male på gaden, dele deres kreationer med det store publikum. De har gjort dem populære, og denne popularitet har bredt sig ud over det urbane miljø. Kunstnere i atelierer er nemlig begyndt at gå ”udendørs” for at skabe street-art, hvorimod graffiti-tegnere har givet sig til at arbejde på lærred.

Disse udvekslinger mellem kunstneriske fællesskaber er udgangspunktet for POSCAS universelle troværdighed, som lige siden har overbevist nye brugere.
Nu giver POSCA en dynamisk kunstnerisk impuls til alle brugere, på alle underlag, fra Street-Art til de Skønne Kunster, for ikke at forglemme Illustration, Graffiti, Portrætmaling og alle former for Customisering.

Hvad enten det er midlertidige eller varige kreationer, POSCA tilbyder et universelt og lettilgængeligt sprog, som samler alle kunstnere og amatører i alle aldre omkring en samme passion: kreation!

1886 – Uni Mitsubishi Pencil stiftes i Tokyo. Virksomheden fremstiller og markedsfører exceptionelle papirblyanter, idet den støtter sig til i en exceptionel, traditionel, japansk ekspertise.

1983 – Uni Mitsubishi Pencil har næsten hundrede års erfaring med innovationer i forbindelse med udvikling af skriveinstrumenter og farvet blæk, og virksomheden skaber POSCA: en revolutionerende tusch med maling. Det første sortiment omfatter 4 spidser og 22 farver. Det er starten på en lang succeshistorie for den vandbaserede tusch, som bliver kult. Formlen på den enestående blæk har ikke ændret sig siden, den blev skabt: Den er særlig rig på pigmenter, super stærk over for lunefulde vejrforhold og tidens tand. Farverne er meget dybe, og på én gang matte og klare – kunstnerne er vilde med at bruge dem til deres kreationer og imponerede over den ”magiske” POSCA-effekt.

I slutningen af 80’erne – Graffiti render hele kloden over ende, den kommer endda ind på museer. POSCA vinder en rigtig anerkendelse med de første generationer af graffiti-malere, som tager tuschen til sig og udforsker dens tekniske muligheder. Lidt efter lidt bliver den til et uundværligt redskab i det urbane miljø.

I begyndelsen af 2000’erne – Betegnelsen ”Street Art” » invaderer den kunstneriske scene. POSCA-mærket opmuntrer og ledsager et stadig stigende antal kunstneriske initiativer langt ud over graffiti-fællesskabet.

I 2000’erne – Takket være nettet begynder en ny generation af kunstnere at rejse og udforske kloden for at søge inspiration og dele kreative oplevelser: road-trippet erstatter bohemen. POSCA, et typisk nomade redskab, tager med dem verden rundt.

2009 – 5 nye farver, som er specifikt beregnet til at skabe figurer, er den første udvidelse af sortimentet: elfenben, beige, strågul, vinbærme og skifergrå supplerer POSCA-sortimentet.

2010 – Med sine nye guld- og sølvblæk, og dernæst 6 metalfarver… POSCA-sortimentet forsætter sin udvidelse og farvekortet bliver universelt.

2011 – Lancering af POSCA TV på YouTube. Tilstedeværelsen af POSCA på de sociale netværk (som eksploderer) vidner helt generelt om de kreative fællesskabers store vitalitet omkring mærket. Professionelle og inspirerede amatører deler deres kreative erfaringer, fra de mest enkle til de mest dristige.

2012 – Udgivelse af det første samarbejde med Starwax, fanzine dedikeret til musikalske opdagelser. POSCA-fællesskabet udgiver et opsamlingsalbum på en super flot ”picture-disc” (vinylplade med et graveret billede på begge sider).

2014 – På mindre end ti år er POSCA blevet til et uundværligt redskab inden for customisering. Mærket deltager for første gang i Rip Curl GromSearch, en surf-konkurrence for unge under 16 år. POSCA, som er customiseringsredskabet til surfbræt, går sine passionerede brugere i møde. POSCA er tilstede på den europæiske kyststræknings bedste spots og opmuntrer surfere og kunstnere til at genfinde den oprindelige stammeånd hos glidesportens pionerer, som pyntede deres bræt med magiske symboler for at prøve kræfter med havet!

2014 – POSCA koproducerer ”flippaper” sammen med Rhône Alpes-regionen: Denne flipper er opfundet af Jéremie Cortial og Roman Miletitch: Den giver mulighed for at tegne kuglens bane med Posca på et ark papir, og dernæst spille på denne bane takket være et opfindsomt system med elektronisk læsning.

2015

POSCA-farvekortet bliver udvidet igen: Der tilføjes glitrende farver, som giver mulighed for en ny effekt for stadig flere kreative muligheder, og dernæst to nye, friske farver, som er koral og vandgrøn.

I samarbejde med kunstneren Creez signerer Posca sin første limited edition for mærket streetwear Wrungs 20-års jubilæum.

 

2016

5 nye mørke farver bliver tilføjet på Posca-paletten, som svarer til tidens ånd: fuchsia, mørkebrun, mørkerød, marineblå og kaki.

POSCA bliver partner ved verdensmesterskaberne for hip-hop ”BATTLE PRO”, som viderefører den oprindelige Hip-Hop-ånd (édition de Marseille). Kult-tuschen følger med mini-maskotten Marcel, hvis rygsæk bliver signeret af danserne (med POSCA selvfølgelig) og forvandles til en mini-gæstebog på de forskellige trin i kvalificeringen.

Udgivelse af bogen Surf Artworks, et samarbejde mellem POSCA og magasinet Surf Session. Værket fortæller historien om customisering af surfbræt og viser surfkunstnere fra hele verden.

2016 – Oprettelse af værkstedspakker til det store publikum, som er blevet uundværlige og bliver fornyet hver eneste sæson. Ved hver ny udgave samarbejder POSCA med forskellige kunstnere for at skabe originale bræt. Hensigten er at give det store publikum mulighed for at få gode råd og tips fra kunstnere, for at gå i deres fodspor, blive inspireret og gøre fremskridt.

2017

Kunstneren Codex Urbanus maler sine kimærer på de sorte mure omkring Akvariet i Paris med neonfarvede POSCA-tuscher. Tegningerne belyses af et ”sort lys”, hvad der forstærker stedets fantastiske fremtoning.

Juli 2018 – Vi har oprettet en ny hjemmeside POSCA.COM, som er lagt helt om, for at styrke mærkets anseelse og udvikling, give tekniske oplysninger om produkter og underlag, og hædre fællesskaber som bruger POSCA i hele verden.